Historia
Datum: 3 september 2011 00:00 till 04 september 2011 00:00Five Tour 2011 (Sturup) - mx5club.dk
Detaljer:Lørdag d. 3. september kl. 12.00 starter vi hos Mazda i Herning www.bilcentrum.dk med en bid frokost og vi dekorerer bilerne med "Five tour 2011" logo på døre og motorhjelm.
Inden afgang fra Herning udleveres turbeskrivelse og der skal undervejs tages et foto på hver af de indlagte check points. Husk GPS og kamera / mobiltelefon. Det er frit om man vil køre alene eller finde sammen i mindre grupper.
Vi samles alle igen på www.hotel-skuldelevkro.dk hvor vi spiser aftensmad, taler dagen igennem i baren, overnatter og spiser morgenmad. Vi har booket 13 dobbeltværelser, en lejlighed til 6 personer og en lejlighed til 4 personer – Det er først til mølle!
Søndag d. 4. september kl. 10.00 fortsætter vi turen til Sverige og www.sturupraceway.com hvor vi har lejet banen fra 13.00 – 17.00. Her får du lejlighed til at prøve din MX-5 på en rigtig racerbane under trygge forhold og med kyndig instruktion. Arrangementet er defineret som et køreteknisk kursus, så bilens forsikring er normalt dækkende, men tjek din aftale! Du skal have styrthjelm på og den kan lejes for et symbolsk beløb.
Vi er så heldige at have to hardcore racere med, hvor man kan få en gratis tur i passagersædet: Anders Kolstrup fra Rotrex kommer med sin Ferrari F430 med dobbelt-kompressor og ca. 700 hk og ikke mindst stiller Mazda Danmark op med deres racer MX-5'er, hvor de til lejligheden har monteret et passagersæde!
Vi håber selvfølgelig at alle vil deltage i det fulde arrangement, men det er også muligt kun at deltage i Road Trip eller kun deltage i Track Day.
Priser og tilmelding
Road Trip per bil: kr. 200 (medl. af mx5club kr. 125) Skuldelev Kro per person: Overnatning i dobbeltvær. med eget bad, 2 retters aftenmenu samt morgenmad. I alt kr. 500 (tillæg for enkeltvær. kr. 250)
Track Day per bil: kr. 1.000 (medl. af mx5club kr. 925)
Bindende tilmelding senest 3. juli ved overførsel af beløb til konto: 5787 7553624708 + E-mail til: rimmen@postkasse.net Husk at skrive dit navn, deltagerantal og evt. medlemsnummer og bemærk at der er begrænsede antal værelser, så tilmeld dig NU ☺